Domænenavn – dit navn på nettet: Sådan er det struktureret

Den korte udgave

En hjemmeside eller webshop ligger på en såkaldt webserver (kommer vi til senere i vores serie), og f.eks. 'dmi.dk' har en sådanne adresse (IP-adresse) der ser således ud: 212.130.55.139 . Det er der jo ingen mennesker der kan huske, og derfor har man lavet en løsning, hvor man kan bruge et domænenavn, som i det her tilfælde er dmi.dk og dette oversættes så af nogle navneservere til en IP adresse og dele af navneserverne viser så vej til hvor den rette hjemmeside ligger, så den kan vises på din skærm.

Prøv selv

Prøv at åbne din browser som du plejer at bruge når du skal på internettet. Helt oppe i selve adresselinjen – ikke at forveksle med det søgefelt mange har tendens til at taste adressen ind i først for så at få vist en masse søgeresultater fra sin søgemaskine (google eller yahoo etc.), men helt oppe i toppen – prøv da at skriv følgende talkombination, uden mellemrum, og det er ikke adskildt af komma, men af punktum (og det er meget vigtigt der anvendes punktum, men ikke efter sidste tal i rækken) 212.130.55.139 og tryk på enter/retur tasten og se hvad der sker...

Du skulle nu gerne stå inde på dmi's forside.

Da det er langt lettere at huske på dmi.dk er det årsagen til man har lavet såkaldte resolvere eller navneservere, så vi lettere kan bevare overblikket.

I de helt unge dage hvor internettet ikke var udbredt til offentligheden, havde man en tekstfil med alle IP adresser og navne samlet ét centralt sted, men som der kom flere computere på internettet og det ofte var hver eneste dag, så opgav man at styre dette centralt, og lavede så vore nu kendte dynamiske navne servere (Dynamic Name Server) også kaldet DNS servere.

Domænenavnet består af flere dele

Et domænenavn består oftest af mindst 2 dele:

Top Level Domain (TLD)

Secon Level Domain (SLD)

Top Level Domænet er det der står længst til højre efter sidste punktum.

I eksemplet fra dmi.dk kan i så sige, at '.dk' er toplevel domænet (TLD).

Dette er oftest tildelt landet eller regionen hvor domænet hører hjemme i.

og 'dmi' er så i det her tilfælde Second Level Domænet (SLD). Og vælger man at skrive 'www.' foran, vil dette være subdomæne til 'dmi' – som også kan kaldet Third Level Domain. Man kan have utallige levels – niveauer – i rækken.

Domænenavne er ikke kun landekoder

Når man kigger på TLD'er, ved man ofte hvilke lande de hører til i:

.dk = Danmark

.se = Sverige

.no = Norge

.uk = United Kingdom (England)

Der findes stort set et TLD til hver land.

Men hvad så med .com[mercial] .net[work] .int[ernational]?

Disse er såkaldte gTLD'er Altså generiske TLD'er, eller på international: generic-Top Level Domain, og disse kommer der flere og flere af.

Er du eksempelvis en webshop der sælger varer til forskellige lande, vil det være mere oplagt at få et TLD der ender på .com end på .dk. Det gør det lettere at kategorisere om du henvender dig til dit eget land kun, eller til flere lande.

Du lejer kun dit navn

Organistationen ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) holder styr på alle TLD'er og koordinerer alverdens DNS'er (det var tidligere IANA (Internet Assigned Numbers Authority) der stod for dette under kontrakt af USA's myndigheder, men tiden er udløbet og nu er internettet ikke længere militært) og ”ejer” i princippet alle TLD'er.

For at undgå for meget monopol, har man fra ICANN's side, lagt administrationen af TLD'erne ud til forskellige administratorer i verden.

En administrator sørger for at holde styr på hvilken navneserver hører dit domænenavn hjemme på.

Typisk tegner man en aftale for 1 år ad gangen med denne administrator.

For det danske TLD .dk er det DK-Hostmaster, der er administrator.

Sådan virker det

Når du i din browser skriver dmi.dk, sender den DNS server din router eller PC er opsat til at benytte – oftest din internetudbyders DNS server – en forespørgsel afsted om hvor ligger den navneserver der styrer TLD'et '.dk' og sender dig så videre derhen. I det her tilfælde er det hen til DK-Hostmasters server, der spørger om hvilket SLD (Second Level Domain) skal du have fat i, hvor din PC så siger 'dmi' og så slår DK-Hostmasters system op og finder ud af at 'dmi' har deres primære navneserver placeret hos forskningsnettet (darenet.dk) på en bestemt IP adresse og sender dig videre derhen.

Hos darenet's navneserver spørger de din browser om hvad vil du se her, og din browser svarer med dmi.dk eller www.dmi.dk eller hvad du evt. har gemt som bogmærke, og slår så op i dens egen navneserver og finder ud af hvilken IP adresse på hvilken server den skal sende dig ind til, så du får vist nøjagtig dét du bad om da du tastede adressen ind.

Mindre monopol

Tidligere nævnte jeg at ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) administrerer samtlige TLD'er og at – for at undgå for meget monopol – outsourcer de administrationen af hver TLD til forskellige organisationer, herunder også DK-Hostmaster, der administrerer .dk domænet.

DK-Hostmaster (og alle øvrige administratorer) ordner faktisk kun alt det administrative. Man kan derfor ikke købe sit domæne hos disse. Det skal man ud til en såkaldt registrator for at få. De fleste webhotel udbyder, er også registranter for en lang række navne. Og der findes ligeledes DNS'maskiner som er gratis at benytte sig af, og stedet de tjener penge er ofte ved at sælge enten domænenavne og man så selv kan sætte sin egen server op, eller de tilbyder webhotel og mange andre ydelser.

Eksempel på en registrant er www.webhosting.dk som tilbyder at man kan registrere sit domæne, vælge om det er et .dk eller .com eller hvad det nu måtte være relevant, og man kan enten nøjes med at købe sit navn og benytte deres gratis tjeneste som DNS manager til at pege hen på sin egen server med, eller man kan oprette et webhotel direkte hos dem, så man kan få sin egen hjemmeside eller webshop op at køre.

Links

DK-Hostmaster: dk-hostmaster.dk

ICANN: icann.org

IANA: iana.org

RFC dokumenter: rfc-editor.org/rfcsearch.html (søg efter: 882, 883, 1034 og 1035 og de øvrige der i disse fire tekster henvises til)