Sådan er de fysiske rammer for en server

En server kræver et 'stabilt' sted at stå

Servere har det med at sluge en del strøm, udvikle en del varme, kræver køling, larmer lidt og hvis strømmen går, eller forbindelsen til internettet ryger, oplever de besøgende på din hjemmeside eller i din internetbutik at du ikke er tilgængelig og stiller straks spørgsmål ved din troværdighed.

Bl.a. af disse årsager vælger mange at placere deres servere i datacentre rundt om i landet.

Groft sagt er et datacenter en kæmpe hal, hvor gulvene er hævede, hvor serverskabene står på. På den måde er der plads til kabelføring under gulvet, så man ikke snubler i kabler på kryds og tværs, men mere vigtigt, at der kommer kold luft nede fra, så serverne ikke bliver overophedede og ikke bruger for megen unødig strøm.

Mange datacentre er så moderne indrettet, at den varme der udvindes ved at køle serverne, faktisk bruges som fjernvarme til at opvarme kontorer med. På den måde er miljøet også indtænkt.

Brandslukning

Skulle der opstå brand, er det jo meget dumt at slukke brand med vand, når der er så meget elektronik. Derfor er langt de fleste datacentre opbygget sådan, at de har et brandslukningsanlæg der kører på en blanding af inaktive atmosfæriske gasarter - nitrogen, argon og en smule kuldioxid også kaldet Inergen, som er forkortelsen af den ledende ingeniør bag udviklingen af denne blanding: Dr. Innes R. Geneson- der er særlig egnet til brandslukning i lukkede rum, og som ikke anses for at være skadelige for ozonlaget eller det øvrige miljø. I gamle dage anvendte man Halon som er en slags freon, der er meget skadelig for miljøet idet dette nedbryder ozonlaget.

24/7 strøm

En server kører på strøm, men der kan opstå strømsvigt på det normale bystrømnet, og i det tilfælde vil det være dumt at serverne går ned og der skal bruges tid på at genstarte alle sammen og det kan medføre tab af data, og som nævnt i starten, så oplever kunder eller besøgende et nedbrud som et irritationsmoment og stiller spørgsmål ved din troværdighed.

Derfor har et datacenter ofte nogle meget store og kraftige nødstrømsgeneratorer der ofte kører på diesel og har diesel nok til at køre op til hele to dage uden optankning. Der er desuden store batterier til at køre på indtil nødstrømsgeneratorerne er oppe i omdrejninger og synkroniserede. Kort sagt har et datacenter 24/7 strøm, og dette er også redundante. Det betyder at de ikke kun har en enkelt, men to eller endda flere generatorer, og flere strømkabler ind i bygningen fra det normale bystrøms net, så når den ene er nede, kan den anden fortsætte.

Redundant internetforbindelse

Det er ikke kun strøm der er redundante i datacentre, det er selve internet forbindelsen – backbone – også. Desuden er mange hosting firmaers datacentre placeret strategisk med nogle kilometers afstand fra hinanden, så de spejler hinanden, og hvis nu det helt store uheld, eksempelvis et jordskælv rammer den ene bygning og bygningen synker helt ned i jorden, så fortsætter det andet datacenter stadig.

Eget eller lejet serverudstyr

I et datacenter er der ofte mulighed for at man selv kan placere sit eget serverudstyr, og man kan ofte få lukkede rum med kodelås på og ekstra videoovervågning, i fald man har nogle meget sårbare og fortrolige ting på sine servere.

Men nu er det ikke alle der lige har råd til at anskaffe sig sit eget serverudstyr, og derfor kan man eksempelvis oprette en såkaldt VPS Virtuel Private Server, som mange hostingfirmaer tilbyder som en cloud løsning. Det vil sige, at man kan starte ud med minimal løsning og stille og rolig skalere op eller ned alt efter ens behov, men stadig har man alle fordele ved at ligge i et stort hosting firma i et datacenter, nemlig at der er overvågning på serverne, absolut minimal nedbrudstid – stort set ingen overhovedet – kraftig internetforbindelse, og alle fordele som de store også har i samme center. Naturligvis er der også ulemper forbundet med dette, bl.a. at man ikke er helt 100% sin egen herre over hardwaren, at man deles med andre om samme netværk, dvs. at der kan opstå ganske korte perioder med lidt længere svartid end havde man sin egen server, men det er så lidt at næsten ingen ser det, for man er jo vant til at mange har deres hjemmesider og webshops hosted i sådanne løsninger.

Webhotel

Og er man ikke helt til selv at ville styre sin virtuel server, så vælger man bare et webhotel, som stort set er det samme, men hvor hostingfirmaet bag et webhotel bare styrer serveropsætningerne og deler deres ydelser op i faste pakker, og man betaler en fast pris for denne ydelse.

Dette er at anbefale hvis man vil have fuld kontrol over sine udgifter. Men kommer man op på en større volumen af trafik, kan det være hostingfirmaet har en politik om at man skal betale for trafik over en vis grænse, idet det for webhotellet vil betyde at de skal have din hjemmeside eller webshop lagt over på en stærkere server hvor der er flere processorer og mere RAM og flere netkort tilrådighed, samt at de måske skal dedikere en fiber kun til dig. I så fald kan det være lønsommer at se sig om efter en anden løsning, som eksempelvis en VPS cloud løsning, eller en dedikeret server, eller helt din egen server i et datacenter.

Man kan naturligvis også selv købe en mindre server og have denne stående hjemme, dette kræver en fast IP adresse fra din internetudbyder og en fornuftig hastighed og din udbyder skal have åben for trafik på de fornødne porte til at kune køre en server, og de skal have kapacitet i deres net til du får trafik, hvilket betyder at du skal over og blive erhvervskunde, hvilket igen betyder at du skal læse og forstå betingelserne nøje inden du gør dette, da erhvervskunder ofte betaler det dobbelte end private, samt binder sig i 3-5 år.